Kærligheden giver afkald på magt

Prædiken til 1. søndag i fasten 2016. Den 14. februar - og Valentins dag.

I Dalbyneder KIrke ved gudstjenesten kl. 9 sang vi: nr. 192 – 698 – 201 - - 336 – 208
I Udbyneder Kirke kl.10.30 sagn vi: 192 – 208 - - 331 nadver, dåb – 749

 

Blomsterhandlerne og chokoladeproducenterne har høje tider,
Dybrøde roser er steget i pris.For i dag er det Valentins dag.
Forretningsverdenen alene kan ikke kalde en gammel helgendag frem af glemslen, tænker jeg.
Der skal mere til.
Dybest set er det jo længslen efter kærlighed, der kaldes frem.
Kærligheden har magt, ikke kun til at få kasseapparater til at klinge til Valentins dag.
Kærlighed har magt over mennesker.
Heldigvis.

 

Der er flere legender om Sct. Valentin, og der var i øvrigt flere helgener af samme navn, så historierne lapper sikkert over. Men en smuk legende er det da, at Sct. Valentin viede soldater, der ellers ikke måtte have lov at blive gift, at han kom i fængsel, måske for det, måske af andre grunde også.
Og der i fængslet besøgte fangevogterens blinde datter ham – af medlidenhed med hans skæbne. Han bad for hende, og hun blev helbredt for sin blindhed. Det ændrede dog ikke hans dom. Han blev ført væk til henrettelse, men han nåede at skrive et afskedsbrev til hende, underskrevet ”din Valentin”.
Sådan fortæller legenden.
En fortælling om bl.a. kærlighedens magt, der ligger bag romantikken til Valentins dag.

 

I evangeliet i dag hører vi også om magt. En anden slags magt: Magtudøvelse, magtfordrejning, magtspil.
Herskerne lader sig kalde ”velgørere”. Det er rent spin.
Spin, nysprog, ideologisk sprogbrug er altså ikke noget nyt. Det kendte de åbenbart også i oldtiden.
Vi er på vagt, så snart vi hører ord som omstrukturering, modernisering og effektivisering, for vi ved, at det alt sammen bare er nye og pænere ord for besparelser, nedskæringer og afskedigelser.
”Velgører” sådan forlangte diktatoren sig omtalt dengang. Det var smart spin. Så havde man på forhånd sat modparten ud af spillet.

Det magtspil må I ikke bruge, siger Jesus til disciplene, der netop sidder og diskuterer, hvem der var mest betydningsfuld.Magtspil er et net, der er let at blive fanget ind i. Sidder vi først fast i det net, gælder det kun om at bevare magten for enhver pris.Ud af magtbegær opstår magtfordrejning og magtmisbrug. Det er en del af spillet.
I kender det, nogle af jer fra jeres arbejdsliv eller fra TV-serien Bedrag, fra erhvervslivet og fra dansk og international politik.

"Men sådan skal I ikke være", siger Jesus. "Hos jer skal den ældste være som den yngste, og lederen som den, der tjener." Her er vendt rundt på det hele. Her er der ikke tale om magtudøvelse. Disciplene skal tværtimod gøre som Jesus: Give afkald på magt.
Selvfølgelig var Jesus leder for disciplene, ”mester” som de kaldte ham, en meget ærværdig titel. Men samtidig var han den, der gav afkald på magt og gjorde det arbejde, der egentlig var yngstemandens eller tjenerens.

En berømt historie illustrerer det:
Den sidste aften Jesus var sammen med disciplene knælede han ned foran hver enkelt af dem og vaskede deres fødder. Det skulle den yngste discipel have gjort, hvis det havde været efter de normale regler. Men Jesus sætter de normale regler om øverst og nederst ud af kraft.

Det ville svare til, at en koncerndirektør passede garderoben og toiletterne ved festen i stedet for at stå i centrum,
byde velkommen og holde festtalen.

Det er den totalt omvendte verden: Jesus giver afkald på magt.

Endnu mere krast bliver det, da Jesus bliver taget til fange om natten, ført væk i lænker, bragt i forhør og dømt til døden. Afmægtig i forhold til magthaverne, der drev deres magtspil og ryddede alle potentielle modstandere og forhindringer af vejen. Jesus står der alene, uden beskyttelse, prisgivet den rå magt.

Magt er farlig. Magtspil betyder korruption og magtmisbrug, en glidende proces mod ren ondskab. Satans værk, ville de sige i gamle dage.
"Satan begærede jer for at sigte jer som hvede". siger Jesus til Peter. Der ville ikke være meget tilbage af Peter, når Satan var færdig med at sigte ham eller de andre disciple for den sags skyld. Vi ved, at Jesus et par gange måtte sætte Peter eftertrykkeligt på plads, når han forsøgte at holde Jesus væk fra det, der var hans opgave.Peter troede, det var det rigtige; han troede, han beskyttede Jesus. Men Jesus var klar over fristelsen. Det letteste er jo at glide af, at skjule sig, at flygte, når det bliver farligt. Men Jesus var klar over, at det var en farlig fristelse. Jesus var klar over, at han skulle gå afmagtens vej, selvom den betød hans død.
Derfor er han nødt til et par gange at sætte Peter på plads på den hårde måde.
Men i dag hører vi, at Jesus lægger redningsplanken ud til Peter, når han siger: Men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte.

Jesus bad for Peter. Hvad skulle det dog nytte, kunne vi moderne mennesker tænke.
Men – hvad er bøn?
Bøn er en helt anden magt. Kærlighedens magt, håbets magt.
Jeg tror, Jesus med disse ord vil sige: Hold jer fra magtspillet! Det sætter så stærke kræfter i gang, så I ikke kan styre det. Det er et net, der binder alle, der involverer sig, i korruption, forpligtende vennetjenester og magtmisbrug. Ren ondskab. Satans værk.Kommer I ind i det, er I redningsløst fortabt.

Derfor må det ikke være sådan hos jer, siger Jesus. Derfor gav Jesus hellere afkald på magt. Han ville hellere gøre alt godt og give al sin kærlighed.

Og her begynder en ny historie: Kærlighedens historie. For kærlighed rummer en anden magt.Til kærligheden kan vi kun vi kun give os hen, frivilligt. Vi ved, at vi kan miste alt, når vi elsker. Alligevel er kærlighed den stærkeste magt, bare på et helt andet plan. Kærlighed og afkald på magt hænger sammen.Kærlighed kan ikke tvinges frem og tvinger heller ikke nogen.

Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt.

Og så er der alligevel en fin sammenhæng til Valentins dag, den ikke har bare spor med blomsterhandlere og hjerteformede chokoladeæsker at gøre. Sammenhængen er kærligheden, der bærer vores liv.Selvom magtens symboler er frygteligt fremtrædende i medierne, får de ikke livsglæden til at vokse frem i os. Tværtimod. Det gyser i os, når vi mærker magtmisbrug og magtfordrejning.
For dybest set ved vi godt, at livets fylde og livets glæde kommer af kærligheden, Guds kærlighed.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.