Jesusord

Her finder du nogle markante ord fra Jesus,
som du kan have glæde af at læse og gemme i hjertet.

Matthæusevangeliet kap. 5, vers 3-12.
fra Bjergprædikenen

”Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
Salige er de, der sørger,
for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige,
for de skal arve jorden.
Salige er de, der hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.”

 

Matthæusevangeliet 28,20
Jesus sagde: Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

 

Johannesevangeliet 3,16-17
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.