Ikonen - billedet på det evige liv

 

Læs Johannesevangeliet kap. 10 vers 22-30 (til 2.søndag efter påske, 2.tekstrække)

Prædiken over evangeliet:
Der er et" indenfor" og et "udenfor". I dag og de følgende søndage efter påske stilles de to rum over for hinanden: Det er en tråd, vi kan følge denne og de følgende søndage.

"Hvorlænge vil du holde os hen?" - "Hvis du er Kristus, så sig os det rent ud" sådan spørges der udenfor.
Indefra høres stemmen fra ham, der både er Jesus og Kristus: "Kom til mig, alle I, de er udmarvede og bærer tunge byrder, og jeg skal give jer hvile!".

Udenfor hersker menneskets påståelige pukken på sig selv! Se mig! hør mig! Indenfor lyder stemmer, der allerede har lidt af den himmelske klang:
"Ja, han er sandelig opstanden!" "Jesus Kristus er Herre!"

Der er ingen forbindelse mellem indenfor og udenfor.
Taler stemmerne om den samme sag, så taler de så forskelligt, så ingen umiddelbart kan se, at det skulle være den samme sag.

Og der sandelig også en skarp grænse mellem indenfor og udenfor.
Udenfor lyder det: "Det må du selv om!" og "Noget for noget!"
Indenfor lyder det: "Bed, så skal der gives jer! Søg, så skal I finde! Bank på, så skal der lukkes op for jer!"
Der er en verden til forskel.
Mellem præstationsorientering: "Noget for noget!" og opmuntring, løfter til håb: "Bed, så skal der gives jer! Søg, så skal I finde! Bank på, så skal der lukkes op for jer!"
Det er løfter, der kun har bæreevne, fordi det ikke er et tilfældigt menneske, der siger det. Det er det menneske, Jesus, som også er Kristus, Guds Søn.
Og det menneske, der både er Jesus og Kristus, gør alting fuldstændig anderledes at både se og høre. Han er vendepunktet, det afgørende punkt, det, der afgør, om du og jeg står indenfor eller udenfor.
Bliver vi i billedet af et rum udenfor og et rum indenfor,adskilt af en mur - for de to rum har intet med hinanden at gøre, så er der et hul i den mur!
Eller rettere: der er en dør i den mur! og døren er Jesus Kristus.
Det er Jesus Kristus selv, der åbner døren op, eller åbner op for den verden indenfor, som evangelierne her i påsketiden bevæger sig i.
Påsketidens evangelier er ikke beretninger, de er så ejendommeligt "svævende" betragtninger, så vi kan have svært ved at læse og forstå dem. Men prøv at læse dem med den ledetråd, at her hører vi Guds stemme "indefra", ja, her befinder vi troende "indenfor". Inde i det rum, som Jesus Kristus selv er døren til.
Faktisk siger Jesus det i et andet evangeliestykke end lige det til i dag: "Jeg er døren".
I dag taler Jesus i et andet billede. Han taler om hyrden og fårene.
"Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd".
Her kan I igen høre kontrasten mellem "indenfor" ("Jeg kender dem, og de følger mig!") og udenfor: "Det må de selv om! Noget for noget!"
Både i 1. og 2. tekstrække taler Jesus i dette billede: Hyrden og fårene.
I 1. tekstrække siger Jesus: "Jeg er den gode hyrde!" - og så taler han om, hvad den gode hyrde gør - i modsætning til den dårlige hyrde, den troløse lejesvend, der er ligeglad med fårene. Når det bliver farligt flygter han. Når ulven kommer, er den dårlige hyrde langt væk; han har hyttet sit eget skind. Den dårlige hyrde er  "udenfor", der, hvor man tænker på sig selv og sig selv igen. For man er jo selv verdens vigtigste person og begivenhed.
Den dårlige hyrde er udenfor - og fører fårene "udenfor", ud i mørket og fortabelsen.
Fårene kan jo ikke klare sig over for ulven. Det kan kun en modig og snarrådig hyrde.
Der er meget andet, får ikke kan klare sig overfor.
"Får er dumme", siger de vestjyske fåreholdere og hyrder.
Fårene græsser på de gode marskenge og har det godt, men når der kommer oversvømmelser, søger de ikke op mod højere steder.
De kunne selv gå op på digerne, men de gør det ikke, siger fåreholderne.
De skal hentes. De skal findes og føres og drives op på diget. Og er der stormflodsvarsel, må fåreholderne have dem op på en ladvogn for hurtigt nok at få dem væk fra de truede områder og hen på højt og sikkert terræn.
Får er dumme, siger fåreholderne.
De har ikke overlevelsesinstinkt, kunne en adfærdsforsker sige.
Men det er jo også at være dum.
Når Jesus taler om hyrden, mener han sig selv.
Når han taler om får, mener han os.
Får er dumme.
Det er ikke lige den sammenligning, vi er allergladest for at høre. Skulle vi være dumme!
Med al vores teknologi og forskning! Med alt det, vi kan og vil gør?!
Man skal være godt kodet ind på biblens sprogbrug for ikke at blive fornærmet over at blive sammenlignet med får.
Der har vi det igen!
Når man er kodet ind på biblens sprog og billeder, så er man "indenfor".
"Indenfor" ved vi, at Jesus har sagt: "Mine får følger min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt."
For dem, der er "indenfor", er det en lettelse at være får, når bare Jesus er hyrden. Og det er han jo "indenfor".
Så kan vi svare "ja, heldigvis!", når vi hører ordene om Jesus, der er hyrde for fårene, der er os.
Får er dumme, siger fåreholderne. De har ikke overlevelsesinstinkt.
Tænk igen på forskellen mellem "indenfor" og "udenfor".
"Udenfor" gælder det om at overleve; der gælder det at pukke på sig selv og sig selv, for jeg er den vigtigste person og begivenhed.
Mig og mig!
Lavere skat og flere penge og højere service til mig.
Udenfor kan et menneske vinde sit liv - men miste sin sjæl!
Så er overlevelsen tom og meningsløs. Personnummeret findes stadig - men mennesket døde: det mistede sin sjæl!
"Indenfor" er det modsat. Der hersker han, der satte livet til fårene, og vandt alt: liv og salighed for alle dem, han satte livet til for.
"Ingen kan rive dem ud af min hånd" siger Jesus i dag.
Derfor lyder stemmerne allerede med himmelsk klang: "Ja, han er sandelig opstanden". Og "Jesus Kristus er Herre!"
Det ved alle, der lever "indenfor" - at livet kan mistes, men evigt liv vindes.
Ja, Jesus Kristus har allerede vundet det til os.
"Indenfor" lever vi på påskens opstandelse fra de døde.
Og det gør vi også, når vi overfaldes af modløshed og sorg.
Når bekymringer overvælder os, og der ikke er nogen løsning at se.
Da hører vi stemmen, som vi kender, for vi er jo som får, der godt nok er dumme, men det gør ikke noget, når bare det er Jesus, der er hyrden.
Og han siger: "Bed, så skal der gives jer! Søg, så skal I finde! Bank på, så skal der lukkes op for jer!"
Og vi mærker, at vi er jo i det rum, hvor opstandelseslyset skinner og bringer håb, også når der er mørkt.
Der er de to rum, "indenfor" og "udenfor".
Og Jesus Kristus selv er døren mellem de to rum, døren ind til rummet, hvor der skænkes håb og fred og liv og salighed.
Jeg har før talt om de russiske ikoner.
I ved, disse hellige billeder, hvor det gyldne lys hersker og personerne er malet, som om de allerede befandt sig i evigheden.
Det gør de også!
Ikonen er et billede på evigt liv og er altså "indenfor".
Et almindeligt billede betragter vi, der er perspektiv og farver og "det ligner".
Ikonen er billedet på evigt liv.
Derfor er guld den mest anvendte farve.
Kristus er der i det evige liv.
Der er ingen perspektiv i ikonen. For egentlig er det slet ikke os, der ser.
Det er Kristus, der "indefra", inde fra det evige liv, ser på os, tager os med, drager os ind "indenfor", ind i det evige liv.
Ikonen taler til synssansen - som stemmen til hørelsen:
Idag taler Jesus om hørelsen: Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.
Døren er åben ind til det evige liv, ind til fred og salighed og glæde.
Så gå frimodigt med ind ad døren, ind til livet "indenfor".
Intet vil være det samme herefter.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Lyksalig, det folk, som har øre for klang
herovenfra!
Det nynner alt her på den evige sang
Halleluja!
så alle Guds engle forundres på
hvor himmelsk de jordiske klokker gå,
når Ånden med støvhjertets tunger
dets dybeste længsel udsjunger.